Til stede: Anders Schermacher Larsen (ASL)
Line Springborg (LS)
Niels Wagner (NW)
Jesper Tvedskov (JT)
Irene Wessel (IW)
Niclas Rubek Nielsen (NRN)
Afbud: Kristianna Mey (KM)
Dagsorden: 1. Godkendelse af referat.
2. Konstituering af bestyrelsen.
a. Fordeling af poster og introduktion.
b. Foto til hjemmesiden.
3. Status på årskursus.
c. Økonomi.
d. Undervisere
e. Forudbestilling af kursussted.
4. Sponsorstatus – tilbagemelding.
5. Plan for 2007 - forårsmøde.
6. Næste møde.
7. Evt..
Referat: Ad. 1
Referat godkendt.
Ad. 2.
Bestyrelsens formål og opgaver opridses. De enkelte funktioner præsenteres for den nye bestyrelse. IW vælges som sekretær og NRN indgår i sponsorudvalget. Endvidere overdrages ansvaret for hjemmesiden fra ASL til NRN. Denne har tidligere haft en del erfaring med lignende projekter.
NW oplyser at han udtræder som formand for videreuddannelsesudvalget i region øst. Jesper Tvedskov fortsætter som menigt medlem. Endvidere vil vi forsøge at opretholde jævnlig kommunikation med yngre otologers repræsentanter i region syd og nord.
Ad. 3.
Den samlede økonomi for kurset gennemgås ved LS. På grund af den store medlemstilslutning var udgiftsniveauet større end forventet. Bestyrelses politik var, at så mange medlemmer så muligt, skulle have muligheden for at deltage. Dette sammenholdt med, at der overordnet er et underskud på ca. 900 kr pr. deltager, kom en større belastning af budgettet end forventet. Dog har kapitalbeholdning været solid, så årets resultat balancerer.
Før årsmødet besluttede bestyrelsen at undlade et regelret evalueringsskema. Dog har vi fra mange medlemmer verbalt modtaget overvældende tilfredshed med årsmødets undervisningspanel. Det har været inspirerende at modtage undervisning fra ganske engagerede undervisere der endvidere dækkede faget bredt og overskueligt. Fra bestyrelsens side har panelet helt levet op til forventningerne, og dækket emnet som planlagt.
Tilslutningen til årsmødet har aldrig været større. Dette medførte at mange medlemmer måtte sove sammen. Stemningen samt omgivelserne er dog vanskelig at overgå, når man foretager prissammenligninger med tilsvarende kursussteder. På den baggrund vil årsmødet 2007 på ny blive afholdt på Gl. Avernæs.
Vi vil på næste års indbydelse gøre opmærksom på pladsproblematikken, og deltagerne bedes allerede ved tilmeldingen tilkendegive en værelseskammerat.
Ad. 4.
Udstillergruppen fremsender takkebrev til udstillerne. Flere har tilkendegivet ønske omdeltagelse i år 2007. Politikken vil næste år forblive uændret.
Ad.5.
Planlægningen af forårsmødet i 2007 er iværksat. Kurset vil blive et joint venture med Gruppen af Yngre Lungemedicinere og emnet vil være ”United Airway´s”. Formålet er at anskueliggøre øvre- og nedre luftvejslidelsers sammenhæng og co-morbiditet. Der vil blive lagt vægt på det basale, så begge ”grupper” for en god indsigt i det tilstødende speciales sygdomspektre og udredningsprocedurer. Kurset vil være et internat kursus, og vil blive afholdt på Klarskovgaard, fredag til lørdag den 11.-12. maj.
Bestyrelsens har endvidere fået en forespørgsel fra Yngre Oftalmologer om et fælles kursus. Fra bestyrelsens side ser vi os dog ikke i stand til at indgå et samarbejde i 2007, da forårsmøde og efterårsmøde allerede er planlagt.
Ad.6.
Næste møde 30/11 kl. 18.30 hos Line Springborg.
Ad. 7.
Opgraderingen af hjemmesiden skulle være lige på trapperne. I den anledning diskuteres muligheden for oprettelse af diskussionsforum på YO`s hjemmeside. Der er dog enighed om, at medlemstallet er for begrænset til at dette vil blive brugt. Fra bestyrelsens side opfordrer vi medlemmer til at bruge diskussionsforummet på DSOHH´s website.
Anders Schermacher Larsen.