Formålet var en evaluering af den nuværende speciallægeuddannelse i otorhinolaryngologi, med særlig vægt på uddannelsen efter indførelsen af blokstillinger. En stor del af de medlemmer, som ikke har fået deres uddannelse i blokforløb, har formentlig på denne baggrund ikke følt nogen relevans i, at besvare spørgeskemaet. Det vides ikke, hvor mange af YO´s medlemmer, der totalt set er i – eller har været i et blokforløb.

Uddannelsesenqueten skal ses, som et forsøg på kvalitetskontrol af uddannelsen i de enkelte delansættelser. Den får særlig relevans, set i lyset af, at inspektorordningen aldrig kom til at fungere. Det er et første forsøg på, at finde en måde, at evaluere ordningen. Vi forventer en mere ensartet evalueringsmetode, når flere har været igennem forløbet.

Spørgeskemaet var opdelt efter delforløb i uddannelsen i følgende rækkefølge: Introduktionsstilling, sideuddannelse, kursusstilling, audiologi, førstereservelægetid. En række spørgsmål gik igen i de fleste afsnit, f.eks. om uddannelsessamtalerne blev gennemført, om målsætningen for uddannelsen i ansættelsen var nået, hvilket udbytte den enkelte kursist havde fået ud af uddannelsen og om der var særlige bemærkninger. Slutteligt blev der spurgt om medlemmernes holdning til indførelse af praksiserfaring i uddannelsen.

62 medlemmer af YO deltog i spørgeskemaundersøgelsen. Heriblandt var 26 kvinder og 36 mænd.

Blandt dem, som havde besvaret spørgeskemaet, var 30 deltagere i gang med et blokforløb og 4 havde afsluttet et blokforløb.

Introduktionsstillinger i otorhinolaryngologi:

På undersøgelsestidspunktet havde tre tiltrådt en introduktionsstilling og haft deres indledende introduktionssamtale. 34 havde haft én introduktionsstilling.13 havde haft to introduktionsstillinger indenfor otorhinolaryngologi. Samlet bliver 63 introduktionsansættelser evalueret Introduktionsansættelserne blev gennemført i årene fra 1992 – 1999.

Blev uddannelses samtalerne gennemført?

	Ja	Ja pct.	Nej	Nej pct.	Ej Besv.
Introduktions samtalen (n = 63)	48	76%	12	19%	3
Midtvejs evaluerings samtalen (n = 60)	37	62%	20	33%	3
Afslutnings evaluerings samtalen (n = 60)	34	57%	21	35%	5
Program og målsætning gennemført (n = 60)	42	70%	12	20%	6

De afdelinger, hvor uddannelsens målsætning ikke blev gennemført var følgende: Århus (3), Rigshospitalet (3), Svendborg (2), Bispebjerg (2), Glostrup (1) og Ålborg (1).

Udbyttet af introduktions uddannelsen (i forhold til vores speciale) blev angivet på en skala fra 0 – 4. 0 = "ringe" og 4 = "optimalt".

Figur 1. viser udbyttet fordelt på afdelinger. ç = antallet af besvarelser for hver afdeling.

Bemærkninger til introduktionsansættelserne.:

Gentofte Øre-, næse- og halsafdeling: Der bør strammes op om samtalerne, men i andre henseender en god afdeling, specielt gode muligheder for forskning.

Hillerød og Roskilde Øre-, næse og halsafdelinger: Gode muligheder for at lære kirurgi.

Næstved: Gode forudsætninger for undervisning, oplæring og supervision.

Rigshospitalet Øre-, næse- og halsafdeling: For lidt operationstid.

Århus Øre-, næse- og halsafdeling: Nogle operationer i målbeskrivelsen blev ikke foretaget. For lidt operationstid. Ingen vilje til supervision.

Sideuddannelsen

Der var gennemført 60 sideuddannelsesforløb á ½ års varighed blandt deltagerne. Ansættelserne som led i sideuddannelsen foregik i årene fra 1990-99

Var stedet for sideuddannelsen relevant for uddannelsen til speciallæge i otorhinolaryngologi? Generelt blev plastikkirurgi, neurokirurgi og i nogen grad thoraxkirurgi fundet relevant for uddannelsen. Der var kun få, som fandt ortopædkirurgi og abdominal/organkirurgi relevant. Langt de fleste fandt disse to specialer uden relevans for otorhinolaryngologi. Der blev i stedet foreslået thoraxkirurgi, neurokirurgi, onkologi, kæbekirurgi eller anæstesi.

Målbeskrivelse:

 

Under sideuddannelsen var 32 blevet præsenteret for en målbeskrivelse, mens 28 ikke havde set nogen målbeskrivelse. I tabellen nedenfor er antallet af operationsdage pr. mdr. anført for hver afdeling. Én besvarelse er udeladt, idet afdelingen ikke var påført.

Gennemsnitligt antal operationsdage pr. måned i sideuddannelsen:

	Antal operationsdage pr. måned
	Gns.	Min.	Max	Mål Beskriv.	Relevans
Gentofte ort.kir. (n = 1)	3	3	3	nej	ja
Herlev ort.kir. (n = 2)	3,5	1	6	nej	nej
Herlev plast.kir. (n = 6)	6,8	4	10	ja	ja
Hillerød organkir. (n = 9)	3,3	1	7	ja/nej	ja/nej
Hvidovre plast.kir. (n = 2)	4	2	6	nej	ja/nej
Hvidovre neurokir. (n = 1)	2	2	2	nej	ja
Odense ort.kir. (n = 4)	1,5	0	3	ja/nej	nej
Odense plast.kir. (n = 4)	5,8	1	12	nej	ja
Randers kir. (n = 1)	5	5	5	nej	ja
Rigshospitaler neurokir. (n = 7)	3,9	1	7	ja/nej	ja
Rigshospitaler plast.kir. (n = 5)	6,2	2	15	nej	ja
Skejby thoraxkir. (n =6)	9,3	5	14	ja	ja
Ålborg neurokir. (n = 2)	2,5	2	5	nej	ja
Ålborg thoraxkir. (n = 3)	10,7	8	13	ja	ja
Ålborg ort.kir. (n = 1)	3	3	3	ja	nej
Århus ort.kir (n = 5)	2,6	1	5	ja	nej

 

Udbyttet af sideuddannelsen (i forhold til vores speciale) blev angivet på en skala fra 0 – 4. 0 = "ringe" og 4 = "optimalt".

Figur 2 viser udbyttet fordelt på afdelinger. ç = antallet af besvarelser for hver afdeling.

 

 

Bemærkninger:

Herlev ort.kir: Målsætningen var for turnuslæger, ikke for ØNH-læger.

Herlev plast.kir: Stort udbytte, god afdeling, interesseret i at oplære ØNH-læger, spændende, knaldgodt fagligt og socialt miljø, meget relevant.

Hillerød organkir: Eneste relevante var gastroskopi og esophagoskopi, hvilket ikke blev lært. Ringe, journalslave, venflonslave. Afdelingen ikke interesseret i oplæring af ØNH-læger. Afdelingen burde byttes ud med et mere relevant speciale f. eks. thoraxkirurgi eller neurokirurgi.

Odense ort.kir: Passe skadestue, for få læger. God mulighed for kirurgi i vagt dog ikke ØNH-relevant. Anden sideuddannelse ville være mere relevant f. eks. onkologi eller anæstesi.

Odense plast.kir. Meget ringe. Uddannelse af otologer blev nærmest boykottet. Kan ikke lide ørelæger. Fra starten meldt ud, at der ikke var ressourcer. Overlægen gav klart udtryk for at han ikke ønskede, at oplære otologer. Øvrige personale mere positive.

Rigshospitalet neurokir: Flere ubesatte stillinger. Alle fra blokstillinger følte, at de blot skulle have vagten til at gå op. Ingen målsætning, dog personlig målsætning nået.

Rigshospitalet plast.kir: Dårlig stemning. Personligt udbytte under forventning, men specialet som sådan relevant, bør bibeholdes.

Skejby thoraxkir: Meget operationstid. Tid og vilje til supervision. For meget slavearbejde.

Ålborg neurokir: God undervisning.

Ålborg thoraxkir: Masser af kirurgisk træning.

Århus ort.kir: Dårlig med ringe udbytte. Uddannelsen minder om turnus. 6 mdr.s skadestue, -var prøvet før. ØNH-kursister opfattes kun som arbejdskraft til skadestuen. Ingen vilje til, at ændre dette.

Kursusreservelægestillingen.

På tidspunktet for undersøgelsen var 8 deltagere i gang med en kursusstilling i 1999. Af disse måtte 5 forventes, at have haft både introduktionssamtale og midtvejssamtale, men ikke afsluttende evalueringssamtale. 24 havde afsluttet kursusstillingen. Kursusstillingerne blev påbegyndt eller gennemført i årene fra 1993 – 1999.

Blev uddannelses samtalerne gennemført?

	Ja	Ja pct.	Nej	Nej pct.	Ej besvar.
Introduktions samtalen (n =29)	21	72%	8	28%	0
Midtvejs evaluerings samtalen (n =29)	20	69%	9	31%	0
Afslutnings evaluerings samtalen (n =24)	19	79%	5	21%	0
Aftale om korrektion af uddannelsesforløb ved samtalerne (n=29)	16	55%	11	38%	2
Korrektion af uddannelsesforløb gennemført (ud af de 16, der svarede ja på aftale)	8	50%	-	-	-
Program og målsætning gennemført (n =24)	13	54%	10	42%	1

Målbeskrivelse:

 

Under kursusuddannelsen var 24 blevet præsenteret for en målbeskrivelse , mens 5 ikke havde set nogen målbeskrivelse. 3 havde besvaret med et spørgsmålstegn. I tabellen nedenfor er de forskellige afdelinger og antallet af operationsdage anført.

Gennemsnitligt antal operationsdage pr. måned i kursusstillingen.

	Gns.	Min.	Max.	Mål Beskr.	Mål opnået
Bispebjerg Øre-, næse- og hals afd.(n = 1)	4	4	4	ja	ja
Gentofte Øre-, næse- og hals afd.(n = 6)	6,8	6	8	ja	ja
Odense Øre-, næse- og hals afd. (n = 4)	4,5	4	5	ja	ja/nej
Rigshosp. Øre-, næse- og hals afd. (n = 10)	3,3	2	6	ja/nej	ja/nej
Ålborg Øre-, næse- og hals afd. (n = 4)	5,7	4	8	ja	nej
Århus Øre-, næse- og hals afd. (n = 7)	4,8	2	10	ja	ja/nej

Udbyttet af kursusuddannelsen (i forhold til vores speciale) blev angivet på en skala fra 0 – 4.

0 = "ringe" og 4 = "optimalt".

Figur 3. viser udbyttet fordelt på afdelinger. ç = antallet af besvarelser for hver afdeling.

Efter endt kursusstilling følte 8 sig rustet til, at udfylde en R1 stilling (en havde ikke afsluttet kususstillingen). 18 følte sig delvist rustet (en havde ikke afsluttet kususstillingen). To, der endnu ikke havde afsluttet kursusforløbet, følte sig ikke rustet til, at udfylde en R1 stilling. De 4, som ikke havde besvaret spørgsmålet, havde ikke afsluttet kursusforløbet.

 

Bemærkninger:

Gentofte Øre-, næse- og hals afd.: Oprykket som R1 – stort udbytte. For lidt supervision. Svært, at lære nye indgreb.

Odense Øre-, næse- og hals afd.: Domineret af cancerkirurgi – forringer mulighed for f. eks septumkirurgi. For lidt operationserfaring.

Rigshospitalet Øre-, næse- og hals afd.: Manglende operativ erfaring. Den kirurgiske oplæring er usystematisk og nærmest ikke eksisterende.

Århus Øre-, næse- og hals afd.: Ingen vilje til oplæring i basal kirurgi.

Audiologi.

På tidspunktet for undersøgelsen havde 24 gennemgået deres audiologiske uddannelsesforløb, mens 3 endnu ikke havde afsluttet deres audiologi. Ansættelserne forløb i årene fra 1990 – 1999. Målsætningen for uddannelsen i audiologi var opfyldt hos 25. To havde ikke besvaret spørgsmålet.

Udbyttet af uddannelsen i audiologi (i forhold til vores speciale) blev angivet på en skala fra 0 – 4.

0 = "ringe" og 4 = "optimalt".

Figur 4. viser udbyttet fordelt på afdelinger. ç = antallet af besvarelser for hver afdeling.

 

Bemærkninger:

Bispebjerg Audiologisk afd.: Godt indblik i audiologien. Rutinepræget.

Gentofte Audiologisk afd.: Afdelingen mere interesseret i at få undersøgt patienter, end i at undervise reservelæger. Ikke mulighed for praktisk oplæring p.g.af for få audiologiassistenter. Ville gerne have lært, at vurdere hjernestammeaudiometrier.

Århus Audiologisk afd.: Godt uddannelsessted.

Førstereservelægestilling.

 

Blandt besvarelserne havde 9 endnu ikke færdiggjort førstereservelægeansættelsen. 15 havde afsluttet første førstereservelægeansættelse og 7 havde afsluttet anden førstereservelægeansættelse.

Blev uddannelses samtalerne gennemført i førstereservelægeansættelsen?

	Ja	Ja pct.	Nej	Nej pct.	Ej besvar.
Introduktions samtalen (n =31)	22	71%	8	26%	1
Midtvejs evaluerings samtalen (n =24)	14	58%	10	42%	0
Afslutnings evaluerings samtalen (n =23)	12	52%	11	48%	0
Aftale om korrektion af uddannelsesforløb ved samtalerne (n=23)	15	65%	8	35%	0
Korrektion af uddannelsesforløb gennemført (ud af de 15, der svarede ja på aftale)	10	67%	-	-	-
Program og målsætning gennemført (n =22)	13	59%	6	27%	3

Målbeskrivelse:

 

Under 1. reservelægetiden var 23 blevet præsenteret for en målbeskrivelse , mens 8 ikke havde set nogen målbeskrivelse. Én var ubesvaret. I tabellen nedenfor er de forskellige afdelinger og antallet af operationsdage anført.

Gennemsnitligt antal operationsdage pr. måned i førstereservelægestillingen.

	Gns.	Min.	Max.	Mål beskr.	Mål opnået
Esbjerg Øre-, næse- og hals afd. (n = 2)	10	10	10	ja/nej	nej
Gentofte Øre-, næse- og hals afd.(n = 3 )	6	6	6	ja/nej	ja
Glostrup Øre-, næse- og hals afd. (n = 1)	7	7	7	ja	uoplyst
Hillerød Øre-, næse- og hals afd. (n = 4)	5,7	5	6	ja/nej	ja
Holstebro Øre-, næse- og hals afd. (n =1)	7	7	7	ja	nej
Nykøbing F. Øre-, næse- og hals afd. (n = 1)	4	4	4	nej	uoplyst
Næstved Øre-, næse- og hals afd. (n = 1)	5	5	5	ja	ja
Odense Øre-, næse- og hals afd. (n = 1)	4	4	4	ja	ja
Rigshosp. Øre-, næse- og hals afd. (n = 4 )	5,5	4	7	ja/nej	nej
Roskilde Øre-, næse- og hals afd. (n = 2)	6	6	6	ja/nej	ja
Slagelse Øre-, næse- og hals afd. (n = 3)	3,5	3	4	ja	ja
Sønderborg Øre-, næse- og hals afd. (n = 1)	12	12	12	ja	uoplyst
Vejle Øre-, næse- og hals afd. (n = 2)	5	5	5	ja	ja
Viborg Øre-, næse- og hals afd. (n = 1)	uoplyst			ja	uoplyst
Ålborg Øre-, næse- og hals afd. (n =2 )	12	12	12	ja	ja
Århus Øre-, næse- og hals afd. (n =2 )	7,5	7	8	ja	ja

Udbyttet af uddannelsen i førstereservelægestillingen (i forhold til vores speciale ) blev angivet på en skala fra 0 – 4.

0 = "ringe" og 4 = "optimalt".

Figur 5. viser udbyttet fordelt på afdelinger. ç = antallet af besvarelser for hver afdeling.

 

Bemærkninger:

Glostrup Øre-, næse- og halsafdeling: Meget og selvstændigt ambulatoriearbejde.

Hillerød, Næstved og Roskilde Øre-, næse og halsafdelinger: Godt sted.

Odense Øre-, næse- og halsafdeling: Positiv holdning til samtaler og uddannelse

Rigshospitalet Øre-, næse- og halsafdeling: For lidt kirurgisk oplæring. Ingen vejledning.

Slagelse Øre-, næse- og halsafdeling: Begrænset operativ aktivitet.

Ålborg Øre-, næse- og halsafdeling: Perfekt uddannelsessted.

Praksiserfaring:

 

Afslutningsvis blev der spurgt, hvorvidt det ville være ønskeligt med praksiserfaring:

45 (79%) svarede ja, 12 svarede nej og fem var ubesvarede.

Blandt de 45, der svarede ja, mente 20 at praksiserfaringen skulle ligge i forløbet af førstereservelægetiden. 10 fandt, at det skulle ligge i forløbet af sideuddannelsen, seks i forløbet af kursustiden, syv fandt placeringen i forløbet uden betydning og to havde ikke besvaret spørgsmålet om beliggenheden af praksiserfaringen i uddannelsesforløbet.

På spørgsmålet om varigheden af en sådan praksiserfaring svarede 22, at 6 mdr. var passende, 11 fandt 3 mdr. passende, fem fandt at varigheden burde ligge imellem 3 og 6 mdr., to fandt en måned tilstrækkelig og fire fandt mindre end en måned tilstrækkelig. Èn havde ikke besvaret spørgsmålet.

Konklusion:

Introduktionsuddannelsen:
Der bør strammes op omkring samtalerne. Specielt skal det bemærkes at 35% ikke havde haft deres afsluttende evalueringssamtale. Når det handler om udbytte af introduktionsuddannelsen, var Rigshospitalets- og Odenses øre-, næse og halsafdelinger de, som fik laveste score, mens Hillerød, Næstved, Roskilde og Vejle fik højeste score (figur 1.).

Sideuddannelsen:
Mange fandt at organkirurgi og ortopædkirurgi ikke var relevant for uddannelsen i otorhinolaryngologi. I stedet blev foreslået thoraxkirurgi, neurokirurgi, onkologi, kæbekirurgi eller anæstesi. Der må forventes et vist antal operationsdage pr. måned, for at man kan tale om en kirurgisk uddannelse. Mange afdelinger, især de ortopædkirurgiske, de organkirurgiske og i nogen grad tillige de neurokirurgiske afdelinger, tilbød urimeligt få operationsdage pr. måned (1,5 – 3,9). En ukendt andel af disse operationsdage må antages at være assistent-dage (sårhageholdere), d. v. s. uden selvstændigt operativ virksomhed. De plastikkirurgiske afdelinger ligesom Ålborg thoraxkirurgisk afdeling tilbød flest operationsdage pr. måned (5,8 – 10,7). Herlevs plastikkirurgiske afdeling var klar topscorer i udbytte, mens Hillerød organkirurgisk afdeling, Odense og Århus ortopædkirurgiske afdelinger samt Århus thoraxkirurgisk afdeling fik de laveste scoringer (figur 2.). Bemærkningerne om disse afdelinger understreger scoringerne. Det bør seriøst overvejes om nogle af de afdelinger, som ikke tager uddannelsen alvorligt, bør skiftes ud med andre afdelinger og tillige med mere relevante specialer. Samlet kan det konkluderes, at sideuddannelsen er for ringe på en række afdelinger.

Kursusreservelægeuddannelsen:
En stor andel (42 %) fandt, at program og målsætning ikke var gennemført, 79% havde dog haft deres afsluttende evalueringssamtale imod kun 57% i introduktionsuddannelsen. Kun i halvdelen af de tilfælde, hvor der blev truffet aftale om korrektion af uddannelsesforløbet, blev korrektionen reelt gennemført. Antallet af operationsdage pr. måned varierede. Rigshospitalet og Odenses øre-, næse og halsafdelinger stod for det laveste antal operationsdage (3,3 og 4,5) (Bispebjergs øre-, næse og halsafdeling er flyttet til Rigshospitalet). Det højeste antal operationsdage stod Gentofte øre-, næse og halsafdeling for (6,8). Rigshospitalet fik dårligste score (2) i udbytte. Århus og Gentofte øre-, næse og halsafdelinger fik højeste score i udbytte (3,2 – 3,3, figur 3.). Samlet kan det konkluderes, at Rigshospitalets og i nogen grad Odenses øre-, næse og halsafdelinger bør opprioritere uddannelsen.

Audiologi:
Udbyttet af uddannelsen på de audiologiske afdelinger lå ensartet og jævnt omkring ca. 3, og således rimeligt tilfredsstillende.

Førstereservelægeuddannelsen:
Næsten halvdelen (48%) havde ikke haft deres afsluttende evalueringssamtale. Korrektion af uddannelsesforløbet blev gennemført i 67% af de aftalte korrektioner. Antallet af operationsdage varierede fra 3,5 – 12. Slagelse øre-, næse og halsafdeling stod for 3,5, mens Ålborg øre-, næse og halsafdeling stod for 12 operationsdage. Der er således stor variation i kvaliteten af førstereservelægeuddannelsen og der bør strammes op om samtalerne.

Erfaring fra en øre-, næse og halspraksis.
Overraskende mange (79%) fandt det relevant med indførelse af praksiserfaring som led i speciallægeuddannelsen.